Skyderiet i Field's 2022 | |
---|---|
Tid og sted | |
Sted | Field's, Ørestad, Amager |
Land | Danmark |
Koordinater | 55°37′49″N 12°34′40″Ø / 55.6303°N 12.5778°Ø |
Dato | 3. juli 2022 |
Start | kort før 17:35 |
Slut | 17:48 |
Overblik | |
Angrebstype | Masseskyderi |
Våben | Riffel (SIG Sauer 200 STR)[1] |
Døde | 3[2] |
Sårede | 27
|
Oversigtskort | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Skyderiet i Field's 2022 fandt sted omkring klokken 17:30 den 3. juli 2022, da en person åbnede ild med en riffel i indkøbscentret Field's på Amager i København.[3][4] Ved skyderiet blev tre mennesker dræbt og fire såret af direkte skud.[5] Yderligere tre blev såret af mulige strejfskud, mens 20 personer kom lettere til skade i forbindelse med evakueringen af centret.[6]
Københavns Politi fik en anmeldelse om skyderiet kl. 17:35 og rykkede herefter ud mod centeret,[2] hvor de klokken 17:48 anholdte en 22-årig etnisk dansk mand.[7] Motivet kendes ikke,[8] men politiet formoder, at den mistænkte handlede alene.[9] Dagen efter skyderiet blev han sigtet for tre drab, syv drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse.
Samme dag var det planlagt, at Harry Styles skulle optræde i Royal Arena, der ligger mindre end en kilometer fra Field's. Selvom det først meldtes ud, at koncerten fortsat ville blive afholdt,[10] blev koncerten senere aflyst.[11] Koncertgængerne blev kørt til Vanløse Station med Københavns Metro-linjerne M1 og M2, der blev lukket midlertidigt for andre rejsende.[12][13]
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)