Slagene ved Saratoga | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den amerikanske uafhængighedskrig | |||||||
Mindetårn ved Victory, New York, hvor den den britiske hær overgav sig til amerikanerne. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Storbritannien Brunswick-Wolfenbüttel Hessere (lejesoldater) | United States | ||||||
Ledere | |||||||
John Burgoyne Simon Fraser† F.A. Riedesel Johann Specht Wilhelm R. von Gall | Horatio Gates Benedict Arnold Benjamin Lincoln Enoch Poor Ebenezer Learned Daniel Morgan |
||||||
Styrke | |||||||
7.800 totalt
| 15.000 totalt | ||||||
Tab | |||||||
1.990 døde, sårede og/eller forsvunde 6.000 tilfangetaget [2] | 960 døde, sårede og/eller forsvundne 300 tilfangetagetd |
||||||
Tabene er for hele felttoget og ikke blot disse to slag |
Slagene ved Saratoga fandt sted i september og oktober 1777, og de var afgørende amerikanske sejre, som resulterede i overgivelsen af en britisk hær på 9.000 mænd, som havde angrebet New York fra Canada under den amerikanske uafhængighedskrig. Dette slag omtales ofte i ental, altså "slaget ved Saratoga", men der var faktisk to slag, som fandt sted med 18 dages mellemrum: Slaget ved Freeman's Farm den 19. september og Slaget om Bemis Heights den 7. oktober. Begge slag blev udkæmpet på det samme sted, omkring 15 km syd for Saratoga, New York, New York.
General John Burgoyne blev få dage efter nederlaget den 7. oktober omringet af en meget større amerikansk milits og tvunget til at overgive sig. Tilfangetagelsen af en hel britisk hær sikrede de nordlige amerikanske stater mod yderligere angreb fra Canada, og samtidig undgik man, at New England blev isoleret. Et vigtigt resultat af slagene var, at Frankrig gik ind i konflikten og støttede amerikanerne, hvilket kraftigt forbedrede amerikanernes chancer i krigen. Slagene ved Saratoga samt hele Saratoga-felttoget, som endte med Burgoynes overgivelse, anses normalt som vendepunktet i den amerikanske revolution.