Slaget om Als

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Slaget om Als
Del af 2. Slesvigske Krig
Slaget om Als i 29. juni 1864. Maleri fra 1868 af Wilhelm Camphausen
Dato 29. juni–1864 Sted Kær Halvø Nord for Sønderborg Resultat Dansk nederlag og tilbagetrækning til Kegnæs
Parter
Preussen	Danmark
Ledere
Overgeneral Bittenfeld	Obersrløjtnant Steinmann
Styrke
23000	10.000 Tyske kanslere
Tab
372 savnede	3.148 (216 dræbte, 462 sårede og 2.412 tilfangetagne)

Slaget om Als blev udkæmpet på Kær Halvø den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen. Slaget om Als var den sidste afgørende kamp i krigen.

Den 12. maj begyndte fredsforhandlingerne i London. Danskerne fik af preusserne tilbudt en grænse, der lå tæt på nutidens, men det blev afvist af regeringen i København. Preussen foreslog endvidere en folkeafstemning i Slesvig om, hvor grænsen skulle gå, men det blev ligeledes afvist. Til sidst skete det uundgåelige sammenbrud i forhandlingerne på grund. På trods af nederlaget på Dybbøl den 18. april 1864 fastholdt de danske forhandlere med statsminister D.G. Monrad i spidsen kravet om en grænsedragning ved Ejderen. Den 26. juni udløber våbenhvilen. De allierede preusserne og østrigerne kunne uden problemer fortsætte krigen, måtte de fra erobrede Jylland sætte over til de danske øer. Den preussiske militære ledelse ville både angribe Als og Fyn samtidig. Kanseleren af det tyske kejserrige Otto von Bismarck besluttede at Als skulle erobres først. Tre dage efter våbenhvilens afslutning angriber preussiske tropper Als ved at angribe de forsvarsstyrker med et overraskelsesangreb over Alssund fra Sottrupskov til Arnkil. De danske styrker på Kær Halvø tager straks kampen op, men forsvaret af Als er for svagt og for dårligt organiseret.