Slaget ved Hemmingstedt

Slaget ved Hemmingstedt
Slaget ved Hemmingsted, af Max Koch
Dato 17. februar 1500 Sted Hemmingstedt, Ditmarsken Resultat Sejr til Ditmarskens bønder
Parter
Kalmarunionen  Danmark	Bønder fra Dithmarschen
Ledere
Hans af Danmark Frederik 1. Thomas Schlentz †	Wulf Isebrand
Styrke
4.000 lejesoldater (Great Guard) 2.000 pansrede kavalerister 1.000 artillerister 5.000 fodfolk	1.000 - 4.000 bønder
Tab
ca. 7.000, heraf 360 adelige	ukendt

Slaget ved Hemmingstedt var et slag mellem kong Hans' hær og befolkningen i Ditmarsken år 1500. Kong Hans, som da var konge i Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige), begav sig dette år mod Meldorf i Ditmarsken med sin hær bestående af danske adelsmænd og Den saksiske garde.^[1] Hensigten var at underlægge sig Ditmarsken, der var en uafhængig bonderepublik syd for Ejderen i Holsten, som officielt var underlagt bispesædet i Bremen, men reelt var autonom. Der var ingen central ledelse i republikken, og magten var spredt rundt om i forskellige landsbyer. Ditmarskerne var organiserede som en bondehær, og i moderne terminologi begrænset til at bruge guerillametoder og primitive våben i kampen for at forsvare deres område. De talte ca. 6.000 personer og var alle bønder.^[2]

Dithmarkerne vandt slaget, og angiveligt blev den originale Dannebrogsfane fra Estlandstoget i 1219 erobret af ditmarskerne i dette slag og efterfølgende hængt op i kirken ved Meldorf.

1. ^ Clemmesen 2010, s. 135
2. ^ J.H.S. Birch: Denmark in History, John Murray, London (1938), s. 141