Slaget ved Lissa (1866)

Slaget ved Lissa
Del af Tredje Italienske Uafhængighedskrig
Slaget ved Lissa, malet af Carl Frederik Sørensen i 1868.
Dato 20. juli 1866 Sted Nær øen Lissa (nu kroatisk ø Vis) i Adriaterhavet. Resultat Østrigsk sejr
Parter
Italien	Østrig
Ledere
Admiral Carlo di Persano	Kontreadmiral Wilhelm von Tegetthoff
Styrke
12 panserskibe 11 fregatter/korvetter 3 kanonbåde (samlet omkring 68.000 tons)	7 panserskibe 1 linjeskib 6 fregatter/korvetter 12 kanonbåde (samlet omkring 50.000 tons)
Tab
To panserskibe sænket 620 døde 40 sårede	38 døde 138 sårede

For alternative betydninger, se Slaget ved Lissa. (Se også artikler, som begynder med Slaget ved Lissa)

Slaget ved Lissa fandt sted 20. juli 1866 nær øen Lissa i Adriaterhavet. Øen tilhørte på det tidpunkt kejserriget Østrig. I dag er øen en del af Kroatien og kaldes Vis. Slaget blev vundet af den østrigske flåde over den talmæssigt overlegne italienske flåde. Kampen var den første mellem flåder af panserskibe, og den fik stor betydning, fordi den østrigske flåde med held satsede på at vædre modstanderne frem for at sænke dem med kanonild.

Slaget var en del af den tredje italienske frihedskrig, hvor Kongeriget Italien var allieret med Preussen, der på samme tid var deltager i den preussisk-østrigske krig og dermed kom Østrig i krig på to fronter. Det vigtigste italienske mål i krigen var erobringen af Venedig fra østrigerne.

Begge flåder bestod af både moderne panserskibe og et antal ældre upansrede skibe. Den italienske flåde havde 12 panserskibe og 14 upansrede og var dermed noget stærkere end den østrigske, der talte henholdsvis 7 og 19 skibe af de to typer. For østrigerne var det et endnu større problem, at de havde langt færre riflede kanoner, 121 mod italienernes 276, og at de dermed manglede skudkraft i kampene skib mod skib. Af de 19 panserskibe i slaget var 18 traditionelle panserfregatter/korvetter med kanonerne anbragt langs skibssiden, mens nummer 19 var det helt nye italienske Affondatore, med kanonerne anbragt i drejetårne og med en kraftig vædderstævn.

Den tidligere italienske flådeminister, grev Carlo di Persano var som 60-årig blevet hentet tilbage i aktiv tjeneste som leder af den italienske flådestyrke, mens den østrigske blev ledet af den energiske 39-årige kontreadmiral Wilhelm von Tegetthoff. Betydningen af herredømmet i Adriaterhavet var indlysende for begge parter, så de to landes flådestyker i kampen omfattede alle deres panserskibe samt det meste af deres øvrige sejlende materiel.