Slaget ved Verdun

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Slaget ved Verdun
Del af 1. verdenskrig
Verdun og nærtliggende områder - 21. februar – 20. december 1916
Dato 21. februar – 18. december 1916 Sted Verdun-sur-Meuse, Nordøstfrankrig Resultat Fransk sejr
Parter
Frankrig	Det Tyske kejserrige
Ledere
Joseph Joffre, Philippe Pétain Robert Nivelle	Erich von Falkenhayn, Kronprins Wilhelm, Schmidt von Knobelsdorf
Styrke
Omkring 30.000 på den 21. februar 1916, senere dog op til 2.500.000[kilde mangler]	Omkring 150.000 på den 21. februar 1916, senere dog op til 1.200.000[kilde mangler]
Tab
378.000-500.000; hvoraf mellem 167.000 og 200.000 døde[kilde mangler]	337.000 - 476.000; hvoraf mellem 150.000 og 175.000 døde[kilde mangler]

Slaget ved Verdun i Nordøstfrankrig var et af de største slag under 1. verdenskrig, og et af de største i menneskehedens historie. Slaget varede fra 21. februar 1916 til 18. december 1916 og begyndte som en tysk offensiv, der forsøgte at få den franske hær til at forbløde i stillingerne omkring den stærkt befæstede by Verdun. Men franskmændene forsvarede sig hårdnakket under general Philippe Pétain, som blev berømt på det succesfulde forsvar af byen. Petain afløstes i maj af general Robert Nivelle. Tyskerne måtte i juli indstille offensiven, og en fransk offensiv fra oktober tvang dem til at opgive det erobrede terræn med forterne Vaux og Douaumont. Da slaget sluttede, gik fronten stort set, som da det startede.

Under slaget blev over en million soldater såret,^{[kilde mangler]} og op til fire hundrede tusind soldater blev dræbt.^{[kilde mangler]} Det var det længste slag i 1. verdenskrig og det blodigste efter Slaget ved Somme (1916). Slaget er blevet symbol på den uhyrlige og forfærdende måde 1. verdenskrig foregik på. Det er estimeret, at op til 70 millioner artillerigranater af forskellige kaliber blev affyret på de omtrent 45 kvadratkilometer slaget blev udkæmpet på, det er i gennemsnit to affyrede skud hvert sekund i de 9 måneder, hvorunder slaget fandt sted.

Efter det 1. slag ved Marne og den stadig længerevarende stillingskrig havde den øverste tyske hærledelse – Oberste Heeresleitung (OHL) erkendt, at den i stigende grad havde mistet det strategiske initiativ. Den tyske hærs generalstabschef Erich von Falkenhayn ville besejre Frankrig med et afgørende storangreb. Blandt andet skulle British Expeditionary Force bringes til at opgive sine allianceforpligtelser. Som mål for offensiven valgte han den franske by Verdun. Byen har en lang historie som bolværk mod indtrængende hære østfra. Verdun havde frem for alt en stor symbolsk betydning i den franske befolkning. Den militære og strategiske værdi var derimod beskeden. I den første del af krigen var Verdun anset for at være en fransk fæstning af underordnet betydning.

Den tyske hær planlagde at rette fronten, som slangede sig uden om byen Verdun og de fremskudte fæstninger. Den franske hær skulle tvinges til at indsætte hovedparten af sin styrke her for at forsvare det nationalt betydningsfulde sted. Den militære operation fik kodenavnet Operation Gericht. Overkommandoen for 5. armé fik til opgave at lede operationen.

Slaget markerede begyndelsen på de store materielslag under 1. verdenskrig. Aldrig tidligere havde industrialiseringen af krigen været så tydelig. I den forbindelse sikrede det franske Noria system en regelmæssig rotation af tropperne. Det var af stor betydning for at sikre et vellykket forsvar og var en væsentlig faktor for at etablere Verdun som et symbol for hele Frankrig. Den tyske hærledelse antog derimod, at franskmændene var tvunget til at udskifte troppeenhederne på grund af usædvanlig store tab.^{[kilde mangler]} Falkenhayn fortalte, at modstanderen forblødte. I den tyske erindring blev Verdun til et begreb, som er forbundet med en følelse af bitterhed og en følelse af at være blevet udslidt.

Selv om kampene ved Somme var forbundet med væsentligt højere tab, blev de månedlange kampe ved Verdun til et tysk-fransk symbol på de tragiske resultatløse stillingskrige. Verdun står i dag som et mindesmærke mod krige og som et symbol på den vellykkede tysk-franske udsoning.

I 2000 beregnede Hannes Heer og Klaus Naumann, at franskmændene led 377.231 tab og tyskerne 337.000, i alt 714.231 og et gennemsnit på 70.000 om måneden.^{[kilde mangler]} Nyere estimater indikerer væsentligt højere tab, potentielt over en million, såsom i 2014 hvor William Philpott skrev om 976.000 ofre i 1916 og 1.250.000 i nærheden af Verdun.^{[kilde mangler]} I Frankrig kom Verdun til at symbolisere den franske hærs beslutsomhed og krigens destruktivitet. Slaget ved Verdun betragtes bredt som et af de mest tæt udkæmpede slag i menneskehedens historie, cirka 3,7 millioner soldater^{[kilde mangler]} deltog i kamp i et område på mindre end 45 kvadratkilometer. Det har utvivlsomt rekorden, men ikke endegyldigt, for det højeste antal ofre pr. kvadratmeter overalt i verden,^{[kilde mangler]} undtagen en nazistisk koncentrationslejr.^{[kilde mangler]}