Slaget ved York | |||||
---|---|---|---|---|---|
Del af Vikingernes invasion af England | |||||
|
|||||
Parter | |||||
Store Hedenske Hær | Kongeriget Northumbria | ||||
Ledere | |||||
Ivar (muligvis Ímar) Ubbe | Ælla af Northumbria † Osberht af Northumbria † |
Slaget ved York var et slag, der blev udkæmpet mellem vikinger fra den Store Hedenske Hær og det angelskaksiske kongeriget Northumbria den 21. marts 867 i York.
York havde tidligere været kontrolleret af Romerriget, men efter romerne havde forladt Storbritannien var den blevet overtaget af angelskakserne og var blevet hovedstad for Kongeriget Northumbria. I 866 var dette kongerige midt i en borgerkrig, hvor både Ælla og Osberht kæmpede for tronen. Vikingerne, der var gået i land på De Britiske Øer ledet af Ubbe og Ivar Benløs, formåede at erobre byen.[1][2]
I foråret 867 slog Ælla og Osberht sig sammen i et forsøg på at jage vikingerne ud af York. På trods af de nåede inden for murene, så sluttede deres forsøg uden succes, og både Ælla og Osberht blev slået ihjel.
Efter deres sejr indsatte vikingerne midlertidigt en skyggekonge ved navn Ecgberht, inden de skabte kongeriget Jórvík omkring York.