Slumkvarter

Slum i Mumbai i Indien

Slumkvarterer eller slum opstår, når et større antal bygninger samlet i et område ikke bliver vedligeholdt og forfalder eller udsættes for hærværk. Grunden til, at dette sker, kan være, at en eller flere boligejere har købt bygninger i spekulationsøjemed og derfor ikke vil afsætte penge til vedligehold[1] eller på grund af bosattes eller udefra kommendes hærværk eller tyveri af værdifulde genstande.

I Den Danske Ordbog defineres slum som: "overbefolket område, især i en storby, hvor fattige mennesker bor i forfaldne huse af dårlige materialer og med ringe sanitære forhold".[2]

I ulande ser man også slumkvarterer og -byer, der er opstået på bar mark, når folk er migreret fra land til by og har bygget boliger af forhåndenværende materialer. Nairobi-forstaden Kibera er en sådan slumby.

  1. ^ stiften.dk – ÅRHUS: Politisk fokus på Mejlgades forslumring - (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ "Slumkvarter" i Den Danske Ordbog. Besøgt 4. februar 2023.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in