Sodoma (hebraisk: סְדוֹם, oldgræsk: Σόδομα) og Gomorra (hebraisk: עֲמוֹרָה, græsk: Γόμορρα) var ifølge Første Mosebog to byer, som Gud tilintetgjorde for deres synders skyld. Byerne omtales også i Det nye testamente og i Koranen. Deres eksistens og beliggenhed er omstridt, men i dagens Israel hævdes det, at Sodoma og Gomorra lå langs den sydøstlige strandbred af Det døde hav. [1] Også blandt andet byhøjen Tell el-Hammam nordøst for Det døde hav er blevet gjort genstand for spekulationer.[2]
Ifølge Toraen var Sodoma og Gomorra allierede med tre andre byer: Adma, Sebojim[3] og Soar. Disse fem byer lå på sletten ved Jordanfloden i den sydlige del af Kanaan. Sletten, som tilsvarer egnen lige nord for Det døde hav, blev den gang sammenlignet med Edens have, et grønt område egnet for græssende dyr. Guds vrede regnede over Sodoma, Gomorra og to nabobyer i form af svovl og ild, og kun Zoar blev sparet. I de tre abrahamitiske religioner – kristendom, jødedom og islam – er Sodoma og Gomorra blevet et synonym for synd og forhærdelse, og deres tilintetgørelse et udtryk for guddommelig gengældelse.