Sofisme

Ikke at forveksle med sufisme.

Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte. Sofisme kommer af sofia (græsk for "visdom"), og sofister var personer, der i 400-tallet f.Kr. virkede i Athen og en del andre græske bystater, hvor de for betaling underviste i filosofi, historie, grammatik og især retorik. En senere betydning af ordet "sofist" er "person, der med veltalenhed og spidsfindige argumenter søger at overtale eller overbevise nogen".^[1]

Fremstillingen af disse omrejsende læreres virksomhed har været meget negativ; især fra deres fremmeste kritikere, Sokrates, Platon og Aristoteles. Men i modsætning til disse tre, viste sofisterne gennemgående et demokratisk sindelag; og det er blandt sofisterne, vi finder de meget få grækere, der tog til orde mod slaveri.^[2]

1. ^ sofister — Den Danske Ordbog
2. ^ Tollefsen, Syse og Nicolaisen: Tenkere og ideer (s. 58), forlaget Gyldendal, Oslo 2002,ISBN 82-417-0966-8