Sojuz-programmet

BO (Orbital Module), SA (Descent Module), PAO (Service Module)
Sojuz 7K-TM fra Apollo-Sojuz projektet

Sojuz er et bemandet rumfartøj, der blev udviklet af Sovjetunionen. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det overtaget den Føderale russiske rumfartsorganisation. Sojuz ((russisk):Союз) betyder 'forening', 'sammenslutning'. Navnet hentyder både til Sovjetunionen og til at Sojuz består af tre moduler i forening:

  • BO (БО: бытовой отсек) — "Kredsløbsmodul", ekstra udstyrsrum under tryk. Sammenkoblingsport.
  • SA (СА: спускаемый аппарат) — "Returmodul", omgivet af et varmeskjold.
  • PAO (ПАО: приборно-агрегатный отсек) — "Servicemodul", fremdrifts-, energi- og indeklimasystemer.

Det bemandede rumprogram Sojuz blev startet i begyndelsen af 1960'erne som en del af et program, der skulle flyve sovjetiske kosmonauter rundt om Månen. Da det viste sig umuligt at nå Månen før USA, blev det mål opgivet. I stedet for udvikledes Sojuz sig til et pålideligt fartøj til transport af mandskab til lave jordbaner, især til rumstationer. Sojuz virker desuden som en redningsbåd, således at der altid er, og har været, tilkoblet mindst en Sojuzkapsel pr. to/tre kosmonauter til rumstationerne. Holdbarheden i rummet er seks måneder, så to gange om året skal Sojuzkapslen udskiftes.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy