Værtsby | Moskva, Sovjetunionen |
---|---|
Deltagende lande | 80[1] |
Deltagende atleter | 5.179 (4.064 mænd, 1.115 kvinder)[1] |
Discipliner | 203 i 21 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 19. juli |
Afslutnings- ceremoni | 3. august |
Officielt åbnet af | Formand for Den Øverste Sovjet Leonid Bresjnev |
Atletløfte | Nikolaj Andrianov |
Dommerløfte | Aleksandr Medved |
Fakkelbærer | Sergej Belov |
Stadion | Luzjniki Stadion |
Sommer-OL i 1980 i Moskva blev ramt af en international boykot i hidtil uset grad. Sværvægtslande som Japan, Vesttyskland og USA blev hjemme i protest over Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
Danmark deltog, men med sin egen form for protest over invasionen. Danmark stillede op under OL-flaget og ikke Dannebrog, og de danske guldmedaljevindere hørte den olympiske hymne i stedet for nationalmelodien.
Til trods for USA og Vesttysklands fravær var legene i mange discipliner af høj standard. 36 verdensrekorder og 73 olympiske rekorder blev sat.
Den britiske legende Sebastian Coe vandt 1500 m-løbet. Fra Danmarks side sigtede Kjeld Rasmussen efter guld i skydesport og ramte plet. Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Eirk Hansen vandt guld i soling, og Susanne Nielsson fik bronze i svømning.
Sejlsportskonkurrencerne blev afholdt i Tallinn i den Estiske Sovjetrepublik.