Standard Oil Co. Inc. | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Tidligere selskabsform |
|
Branche | Olie og gas |
Efterfølger | 34 efterfølgende entiteter |
Grundlagt | 1870 |
Etableringssted |
|
Opløst | 1911[1] |
Nøglepersoner |
|
Produkter | Brændstof, lubricant, petrokemikalier |
Organisation | |
Antal ansatte | 60.000 (1909)[6] |
Standard Oil Co., Inc. var et amerikansk olieselskab, der producerede, transporterede, raffinerede og markedsførte olie. Det blev grundlagt i 1870 af John D. Rockefeller og Henry Flagler i Ohio, og var et af de største olieraffinaderier i verden på dens tid.[7] Dets historie som en af verdens første og største multinationale virksomheder sluttede i 1911, da USA's højesteret, i en skelsættende sag, afgjorde at Standard Oil var et illegalt monopol.
Standard Oil dominerede olieproduktmarkedet i starten gennem horisontal integration i raffineringssektoren, og i de senere år vertikal integration; virksomheden var en innovatør i udviklingen af virksomhedstrust. Standard Oil trust strømlinede produktion og logistik, nedsatte omkostninger og underbød konkurrenter. "Trust-busting"-kritikere anklagede Standard Oil for at bruge en aggressiv prissætning for at ødelægge konkurrenter og forme et monopol der truede andre virksomheder.
Rockefeller styrede virksomheden som dens formand, indtil sin pension i 1897. Han forblev majoritetsaktionær og i 1911, med opløsningen af Standard Oil trust til 34 mindre firmaer, blev Rockefeller den rigeste mand i verden, da den umiddelbare indtægt fra hvert af disse individuelle firmaer viste sig at være meget højere end hvad det kunne komme fra én meget større virksomheder. Dets efterfølgere, såsom ExxonMobil eller Chevron er stadig blandt de virksomheder med den største indkomst på verdensplan. I 1882 var hans største hjælper John Dustin Archbold. Efter 1896 trådte Rockefeller væk fra forretning for at koncentrere sig om sin filantropi, hvorved han overlod kontrollen til Archbold. Andre notable Standard Oil ledere inkluderer Henry Flagler, udvikler af Florida East Coast Railway og feriebyer, og Henry H. Rogers, der byggede Virginian Railway.