Standardmodellen

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Standardmodellen er en grundlæggende kvantefeltteori, som beskriver elektromagnetiske, svage og stærke vekselvirkninger såvel som de fundamentale partikler, som udgør stof -- leptoner, fotoner, W- og Z-bosoner, kvarker og gluoner. Standardmodellen beskriver ikke gravitationen.^[1]

Den danske højenergifysiker Holger Bech Nielsen har været med til at udbrede det folkelige kendskab til denne teori ved utallige foredrag rundt omkring i Danmark.

Standardmodellen har været et grundlæggende element i den forskning, som foregår i DESYs ringsystem.

Standardmodellen er en samlet teori inden for partikelfysikken, hvor man har samlet de grundlæggende partikler for universets eksistens. Denne er dog ikke komplet, da man mangler 1 ud af de 4 vekselvirkninger, nemlig gravitationen. Udover denne er der svag vekselvirkning, stærk vekselvirkning og elektromagnetisme. Standardmodellen er inddelt i 3 generationer efter de forskellige partiklers masse, hvor 1. generation er dem med den laveste masse og 3. generation med størst masse. Elektromagnetismen og den svage vekselvirkning var det første, der blev opdaget, og det skete i 1963 af Sheldon Glashow, og siden hen er det takket være mange personer, at den stærke vekselvirkning ikke længere bare er teori.

Udviklingen af standardmodellen var drevet af både teoretiske og eksperimentelle partikelfysikere. For teoretikere er standardmodellen et eksempel på en kvantefeltteori, som fremviser en bred vifte af fysik, herunder spontan symmetri-brud, anomalier og ikke-perturbativ adfærd. Det bruges som grundlag for at bygge mere eksotiske modeller, der omfatter hypotetiske partikler, ekstra dimensioner, og omstændelige symmetrier (såsom supersymmetri) i et forsøg på at forklare eksperimentelle resultater i uoverensstemmelse med standardmodellen, såsom eksistensen af mørkt stof og neutrino-oscillationer.^{[kilde mangler]}

1. ^ R. Oerter (2006). The Theory of Almost Everything: The Standard Model, the Unsung Triumph of Modern Physics (Kindle udgave). Penguin Group. s. 2. ISBN 0-13-236678-9.