Statens Forsvarshistoriske Museum

Statens Forsvarshistoriske Museum
Indgangen til Tøjhusmuseet, nu Krigsmuseet, der var en del af Statens Forsvarshistoriske Museum.
Generelle informationer
TypeKulturhistorie
AdresseFrederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Grundlagt2004
Nedlagt2014

Statens Forsvarshistoriske Museum var en fællesbetegnelse for Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet, der blev indført i 2004. Det blev nedlagt 1. januar 2014, hvorefter de to museer blev underlagt Nationalmuseet. Orlogmuseet blev efterfølgende lukket 1. januar 2016, hvorefter dets samlinger blev flyttet til Tøjhusmuseet, fra 2018 Krigsmuseet.[1]

Statens Forsvarshistoriske Museum havde til opgave at tilgængeliggøre og formidle den danske, militære kulturarv fra midten af 1300-tallet og frem til i dag. Dette skete først og fremmest igennem de permanente udstillinger i de to hovedudstillingshuse – Tøjhusmuseet på Slotsholmen og Orlogsmuseet på Christianshavn. Men også gennem aktuelle særudstillinger samt aktiviteter for børn og unge. For eksempel igennem museets skoletjeneste og feriearrangementer. Museet rådede desuden over Bådene på Holmen – missiltorpedobåden P547 Sehested og Danmarks sidste ubåd S323 Sælen.

  1. ^ Orlogsmuseet flytter til Tøjhusmuseet, Nationalmuseet, 1. november 2015.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy