Back Krai Stavropol ACE Stawropol-krai Afrikaans كراي ستافروبول Arabic ستاڤروبول ARZ Krai de Stávropol AST Ставропол край AV Stavropol diyarı Azerbaijani استاوروپول دیاری AZB Ставрополь крайы Bashkir Стаўрапольскі край Byelorussian
| Stavropol kraj Ставропольский край | |||
| Kraj | |||
|
|||
| Nationalsang: ingen | |||
| Land |  Rusland
| ||
|---|---|---|---|
| Føderalt distrikt | Nordkaukasiske | ||
| Økonomisk region | Nordkaukasiske | ||
| Officielle sprog | Russisk | ||
| Administrativ center | Stavropol | ||
| Areal | 66.160 km² (nr. 45) | ||
| Indbyggertal | 2.792.796 (2021) (nr. 16) | ||
| Grundlagt | 10. januar 1934 | ||
| Lovgivende forsamling | Dumaen i Stavropol kraj | ||
| - Guvernør | Vladímir Vladímirov | ||
_-_Stavropol_Krai.svg) Stavropol kraj placering i Rusland
| |||
| Hjemmeside: Stavropol krajs hjemmeside | |||
.svg)
1 Dagestan
2 Ingusjetien
3 Kabardino-Balkarien
4 Karatjajevo-Tjerkessien
5 Nordossetien–Alania
6 Stavropol kraj
7 Tjetjenien
Stavropol kraj (russisk: Ставропо́льский край, tr. Stavropolskij kraj) er en kraj (administrativ region) i Rusland. Krajen har 2.792.796 (2021) indbyggere og et areal på 66.160 km². Det administrative center er Stavropol, der har 450.680 (2020)[1] indbyggere. Andre større byer i krajen er Pjatigorsk (russisk: Пятигорск) med 144.955 (2023)[2] indbyggere, Kislovodsk (russisk: Кисловодск) med 126.674 (2023)[3] indbyggere og Nevinnomyssk (russisk: Невинномысск), der har 115.826 (2023)[4] indbyggere. Det føderale distrikt Nordkaukasus grænser op til det Kaspiske Hav.
Stavropol kraj ligger i det kuperede forland til Kaukasus, den nordlige del af regionen udgør Manytsch-lavningen. Regionen grænser op til flere af de mindre, men urolige kaukasusrepublikker, hvilket har medført periodevis væbnet indtrængen og adskillige terrorangreb, bemærkelsesværdigt bl.a. terrorangrebet i Budyonnovsk i 1995 (140+ døde) og selvmordsangrebet mod et tog i 2003 (46+ døde).
Stavropol kraj grænser op til Rostov oblast, Krasnodar kraj samt de russiske republikker Kalmykija, Dagestan, Tjetjenien, Kabardino-Balkaria og Karatjajevo-Tjerkessien.
Økonomien er baseret på landbrug (korn, solsikker, dyrehold), industri (fødevareforædling, elektronik, maskindele) og turisme. Turisme er vigtig i og med, at regionen har en række spa-centre opført i forbindelse med mineralkilder, det bedst kendte af dem hedder Kislovodsk.
- ^ www.gks.ru (fra Wikidata).
- ^ Численность населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (fra Wikidata).
- ^ Численность населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (fra Wikidata).
- ^ Численность населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (fra Wikidata).