Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Stensmark er et gammelt krongods, nævnt første gang i 1231 i Valdemar Sejrs jordebog. Gården ligger ved Fornæs i Hammelev Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i historicisme i 1872 i én etage med kælder og tårn og blev fra 1876 brugt som enkesæde.
Stensmark hørte ifølge Valdemar Sejrs Jordebog til Kronens gods og var forlenet bort indtil 1575, da kongen mageskiftede den hele gård med 10 ålegårde til Erik Lykke til Skovgård. Hans søn Falk Lykke mageskiftede Stensmark til Sostrup (Benzon), hvorefter gården (1726: 41 tønder hartkorn) lå under grevskabet Scheel og senere under stamhuset Benzon. Herfra blev den solgt 1839 med rettigheder som fri hovedgård til Otto la Cour til Timgård, der 1845 solgte den til svigersennen N.P la Cour, som 1855 solgte den til major Adolph Wilhelm Dinesen til Katholm. Han døde 1876, hvorefter hans søn, W.L. Dinesen til Katholm tog over.
Stensmark Gods er på 228,5 hektar