Stone Temple Pilots

Stone Temple Pilots
Stone Temple Pilots (2011)
Information
OprindelseUSA
GenreRock, Grunge, Hård rock, Alternativ rock, Post grunge, Psykedelisk rock

Stone Temple Pilots (ofte forkortet til STP) er en grunge/rock-gruppe fra San Diego i USA. Bandet bestod oprindelig af Scott Weiland (forsanger), brødrene Dean (guitar) og Robert DeLeo (bass, kor) og Eric Kretz (trommer), indtil Weiland blev fyret i 2013 og erstattet af forsangeren fra Linkin Park, Chester Bennington.

Efter dannelsen i 1989 som Mighty Joe Young underskrev bandet en kontrakt med Atlantic Records og skiftede navn til Stone Temple Pilots. Bandet fik stor succes med udgivelsen Core i 1992 og skulle siden blive én af de største kommercielle succeser i 1990´erne. Bandet udgav yderligere 4 albums: Purple (1994), Tiny Music... Songs from the Vatican Gift Shop (1996), No. 4 (1999) og Shangri-La Dee Da (2001). I 2002 brød bandet op og indledte hver især nye samarbejder, bl.a. Weiland i Velvet Revolver og DeLeo-brødrene i Army of Anyone. I 2008 fandt de sammen igen og udgav et nyt album (Stone Temple Pilots, 2010) og turnerede, indtil Chester Bennington overtog pladsen fra Weiland i 2013 - og turnerede igen, indtil Bennington forlod bandet i 2015 for at fokusere på sin karriere med Linkin Park. Samarbejdet med Bennington førte til EP´en "High Rise" (2013).

I begyndelsen af deres karriere blev STP´s lyd forbundet med grunge, men de senere albums viste bandets evne til at kombinere forskellige genrer som psykedelisk rock, bossanova og klassisk rock. Udviklingen førte til kommercielle op- og nedture, ligesom Weilands stof-misbrug ofte kom i fokus.

Den 3. december 2015 blev Weiland fundet død i sin tur-bus kort før en optræden med sit band The Wildabouts. I 2016 åbnede STP en online-søgning efter en ny forsanger.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy