Studenternes Efterretningstjeneste (forkortet S.E.) var en dansk modstandsorganisation under Danmarks besættelse, dannet på initiativ af de to prominente konservative ungdomspolitikere Arne Sejr og Erik Ninn-Hansen i 1942.
Arne Sejr havde fra besættelsens første dag været stærkt forarget over danskernes passive accept af den tyske besættelsesmagt. Derfor brugte han meget energi på at opildne Konservative Ungdom i Slagelse til modstand, hvor han fungerede som Formand. Under Sejrs ledelse begik foreningen mindre aktioner som at pifte tyske køretøjer, vende vejskilte den gale vej og begå hærværk mod værnemageres virksomheder.
Da Arne tog til København for at studere på Københavns Universitet blev han hurtigt optaget i Konservative Studerende. Her mødte han mange ligesindede som delte hans foragt for den tyske besættelsesmagt. Sammen med Erik Ninn-Hansen stiftede de Studenternes Efterretningstjeneste. Modstandsbevægelsen bestod af omkring 500 unge fra Konservativ Ungdom og Konservative Studerende samt andre løsgængere.
Blandt de løsgående medlemmere var Dorthe Emilie Røssell der begyndte med at hjælpe sin far som 6-årig.[1]
Fra august 1942 år udgav Studenternes Efterretningstjeneste et illegalt blad af samme navn og deltog i indsamling af militære efterretninger, som de sendte til London. Disse efterretninger skulle vise sig at have stor betydning for de Allieredes krigsindsat i Danmark. Derudover udviklede S.E et yderst bredt og dybdegående spionetværk i Danmark. Netværket skulle sikre informationer til London og øvrige modstandsgrupper.
S.E blev hurtigt stærkt velorganiseret og var hurtigt indblandet i alt fra sabotage, våbensmugling, likvideringer og efterretningsindsamling mm.
En Kampgruppe blev ligeledes oprettet. Denne gruppe skulle stå for at likvidere stikkere og andre forrædere som aktivt bekæmpede modstandsbevægelsen. Kampgruppen blev bemandet af konservative Gardere og Gardehusarer. Den regulære kampgruppe blev ledet af Gardehusaren, officiant Christian Fries.
Dog var Studenternes Efterretningstjenestes fineste formåen, at sikre jødernes flugt til Sverige. Da de danske jøder blev forsøgt arresteret af besættelsesmagten i oktober 1943, stod S.E. for organisering flugtruter af jøderne til Sverige, og fra 1944 blev der etableret en stabil forbindelse over Øresund baseret på fisker- og hurtigbåde.
Mange S.E'ere gemte jøderne i deres hjem indtil at stabile flugtruter kunne blive etableret.
Arne Sejr var i en træfning med Gestapo blevet skudt i benet og lå i skjul i Sydsjælland. Dog rejste han sig fra sit sygeleje for at personligt organisere flugtruter for jøderne.
Det vurderes at uden S.Es hurtige og kompetente organisering af flugtruter for de danske jøder, havde størstedelen af jøderne endt i tyske koncentrationslejre. S.Es bidrag er derfor af uundværlig betydning.