Back Судэта-нямецкая партыя Byelorussian Судетска германска партия Bulgarian Partit Alemany dels Sudets Catalan Sudetoněmecká strana Czech Sudetendeutsche Partei German Sudeten German Party English Sudetgermana partio Esperanto Partido Alemán de los Sudetes Spanish حزب آلمانی سودتنلند Persian Parti allemand des Sudètes French
| Sudetendeutsche Partei Sudetendeutsche Partei | |
|---|---|
 | |
| Partisekretær | Konrad Henlein |
| Grundlagt | 1. oktober 1933 |
| Nedlagt | 5. november 1938 |
| Partiavis | Die Zeit |
| Hovedkontor | Aš, senere flyttet til Cheb[1] |
| Antal medlemmer | 1,35 mio. (1938) |
| Politisk ideologi | Tysk nationalisme Pan-Germanisme Nationalsocialisme |
| Partiet fusioneret med DNSAP efter Nazi-tysklands annektering af Sudeterlandet | |
Sudetendeutsche Partei, forkortet SdP (tjekkisk: Sudetoněmecká strana) var et politisk parti, der blev grundlagt af Konrad Henlein under navnet Sudetendeutsche Heimatfront ("Sudetertyske Hjemmefront) den 1. oktober 1933 kort efter, at Tjekkoslovakiet havde forbudt det tjekkoslovakiske naziparti Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei (DNSAP). I april 1935 blev partiet omdøbt til Sudetendeutsche Partei som følge af krav fra den tjekkoslovakiske regering og i november 1935 ændret til det officielle Sudetendeutsche und Karpatendeutsche Partei.
I takt med at Tysklands nazi-parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) fik tiltagende magt i Tyskland, blev Sudetendeutsche Partei en væsentlig pro-Nazi bastion i Tjekkoslovakiet, hvor partiet havde som erklæret mål at opdele landet og lade Sudeterlandet optage i Det Tredje Rige. I juni 1938 havde partiet mere end 1,3 million medlemmer, svarende til 40,6% af de etniske tyskere i Tjekkoslovakiet. Ved det sidste frie valg inden Tjekkoslovakiet ved Münchenaftalen blev pålagt at afstå Sudeterlandet til Nazi-Tyskland, kommunalvalget i maj 1938, fik partiet 88 % af de etniske tyskeres stemmer, og partiet overtog således kontrollen med de fleste af kommunerne i Tjekkoslovakiets grænseland. Partiets medlemstal gjorde det til et af de på det tidspunkt største fascistiske partier i Europa.[2]
- ^ Kurt Nelhiebel (1962). Die Henleins gestern und heute: Hintergründe und Ziele des Witikobundes. Röderberg. s. 70.
- ^ Hruška, Emil (2013), Boj o pohraničí: Sudetoněmecký Freikorps v roce 1938 (1st udgave), Prague: Nakladatelství epocha, Pražská vydavatelská společnost, s. 11