Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (maj 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Sudoku (数独, sūdoku) er en logisk opgave (hvis løsning dog ikke kræver brug af regning, selv om mange tror det), som går ud på, at man skal placere forskellige symboler, typisk cifre, i felter. Den klassiske, oprindelige opgave består af 81 felter eller celler fordelt på 9 vandrette rækker og 9 lodrette kolonner, der igen er samlet i ni blokke, hver med 3 gange 3 felter. Det gælder om at placere cifrene 1-9 således at hver række, kolonne og blok indeholder hvert ciffer én gang.
En sudoku har mindst 17 cifre placeret fra start[1], og en ægte sudoku må kun have én løsning. Sudoku blev populært i Japan i 1986 og fik en ny blomstringsperiode i Storbritannien 2005. En af årsagerne til at Sudoku er meget populært i Japan, er sandsynligvis at det på nogle områder minder meget om det asiatiske brætspil Go.
Den 12. juni 2005 begyndte Politiken som den første danske avis at bringe en daglig sudoku. Jyllands-Posten fulgte trop dagen efter.