Superisligaen 2000-01

Codan Ligaen
Sæson2000-01
Sæson nr.41
MesterHerning Blue Fox (10. DM-titel)[1]
AndenpladsRødovre Mighty Bulls
TredjepladsEsbjerg Pirates
NedrykkereIngen (efter kvalifikation)
Antal hold10
Kampe spillet183
Totalt antal mål1.195 (6,53 pr. kamp)
TopscorerTodd Bjorkstrand, Herning Blue Fox
72 point (43 mål, 29 assists)
Leonid Trukhno, Rungsted Cobras
72 point (26 mål, 46 assists)[2]
Årets spillerTodd Bjorkstrand, Herning Blue Fox
Årets danske spillerLars Mølgaard, Frederikshavn IK
Årets rookieFrans Nielsen, Herning Blue Fox
Codan Ligaen

Codan Ligaen 2000-01 var den 41. sæson af den bedste danske ishockeyliga og den tredje og sidste sæson under navnet Codan Ligaen. Det var samtidig turneringen om det 44. DM i ishockey arrangeret af Danmarks Ishockey Union.

Turneringen skulle have haft deltagelse af ti hold, men tre uger inden turneringsstarten trak Gladsaxe Skøjteløber-Forening sit hold. Derfor endte den med at have deltagelse af ni hold, der først spillede et grundspil i form af en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 32 kampe til hvert hold. Derefter gik de otte bedste hold videre til mellemspillet bestående af to kvartfinalepuljer med fire hold i hver, som hver spillede en dobbeltturnering. De to bedste hold i hver kvartfinalepulje gik videre til slutspillet om DM-medaljer, der blev afviklet som en cupturnering. Semifinalerne og finalen blev spillet bedst af fem kampe, mens bronzekampen blev afviklet bedst af tre kampe.

Danmarksmesterskabet blev vundet af eliteoverbygningen på Herning Ishockey Klub, Herning Blue Fox, som dermed vandt DM-titlen for første gang. Det var dog den 10. DM-titel i alt for moderklubben Herning IK. Midtjyderne havde både vundet grundspillet og sin kvartfinalepulje, og i finalen mødte holdet Rødovre Mighty Bulls, som ellers kun var blevet nr. 5 i grundspillet. Herning Blue Fox vandt finaleserien med 3-1 i kampe, og mesterskabet blev altså afgjort i den fjerde finalekamp i Rødovre Skøjte Arena den 29. marts 2001, hvor udeholdet vandt med 3-0.

Bronzemedaljerne gik til Esbjerg Pirates, som i bronzekampen besejrede Rungsted Cobras med 2-1 i kampe.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dm_herning
  2. ^ PassionHockey angiver, at Leonid Trukhno scorede 73 point (27 mål, 46 assists).

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in