Svingstat

Svingstater i valget i 2020

I amerikansk politik betegner en svingstat en delstat, hvor hverken republikanerne eller demokraterne kan regne med et sikkert flertal ved præsidentvalget.

Svingstater har en enorm betydning i amerikansk politik, idet princippet er: 'The winner takes it all', dvs. den kandidat, der har flertal får alle statens valgmandsstemmer. Derfor kan en amerikansk præsident godt vælges uden at have et flertal af samtlige stemmer i landet. Det skete senest i 2016, hvor Donald Trump vandt over Hillary Clinton med 306 mandater mod Clintons 232, selvom Clinton fik 2,868,691 flere stemmer på landsplan end Trump.[1]

Præsidentkandidaterne bruger normalt mere tid og penge på at føre valgkamp i svingstater frem for stater, hvor en af kandidaterne fører så meget, at det vil være meget svært at hente.[2]

Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, og Georgia regnes normalt for at være de mest tydelige svingstater. I 2016 gik de til republikanerne, mens de i 2020 gik til demokraterne. Andre typiske svingstater inkluderer blandt andet Nevada, New Mexico, Texas, Minnesota, North Carolina, Florida, New Hampshire, og Maine.[3][4]

  1. ^ "UPDATE OM HVER STAT Her har Trump og Clinton vundet". DR.DK.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ "Larry J. Sabato's Crystal Ball » The Electoral College: The Only Thing That Matters". centerforpolitics.org (amerikansk engelsk). Hentet 27. januar 2017.
  3. ^ "2004". The American Presidency Project.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "2008". The American Presidency Project.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in