T-baneringen

T-baneringen
Sinsen Station på T-baneringen.
Overblik
TypeMetro
SystemT-banen i Oslo
StatusI drift
LokalitetOslo
EndestationerUllevål stadion Station
Carl Berners plass Station
Antal linjer2
Drift
Åbnet2003 til Storo
2006 til Sinsen
Ejer(e)Sporveien
Operatør(er)Sporveien T-banen
KarakterNærtrafik
Teknisk
Sporlængde5 km
Antal spor2
Sporvidde1435 mm
ElektrificeringStrømskinne
Linjekort
Sognsvannsbanen
Ullevål stadion1934
Sognsvannsbanen
Nydalen2003
Storo2003
forbindelse til Gjøvikbanen
Sinsen2006
Lørenbanen (under bygning)
Grorudbanen
Carl Berners plass1966
Grorudbanen

T-baneringen, også kaldet Ringen, er en del af T-banen i Oslo, der betjener bydele nord for Sentrum. I vest er banen koblet sammen med sammen med Sognsvannsbanen ved Ullevål stadion, mens den i øst er koblet sammen med Grorudbanen ved Carl Berners plass. Den 5 km lange bane blev bygget i 2000-2006 og kostede 1,4 mia. NOK. Som navnet antyder udgør banen en del af en ring sammen med dele af de to tilstødende baner og Fellestunnelen. Den samlede ring er på 13,5 km med 13 stationer.

Banen betjenes af T-banens linje 4 og 5. Linje 4 går fra Bergkrystallen på den østlige Lambertseterbanen via Fellestunnelen, Sognsvannsbanen, T-baneringen, Lørenbanen og Grorudbanen til Vestli. Linje 5 slår knude på sig selv, idet den går fra Vestli ad Grorudbanen, Fellestunnelen, Sognsvannsbanen og T-baneringen, før den endnu en gang går gennem Fellestunnelen til Sognsvannsbanen men nu til endestationen Sognsvann.

Et særligt kendetegn ved de tre stationer undervejs på T-baneringen er, at de har øperroner i stedet for perroner på hver side af sporene, som det ellers er almindeligt i Oslo. T-baneringen er imidlertid forholdsvis kort, så passagerer vil ofte kunne køre begge veje rundt til et givent sted uden større tidsforskel. Især for passagerne til de centrale stationer Jernbanetorget, Stortinget og Nationaltheatret er øperronerne hensigtsmæssige.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in