TAXA

For alternative betydninger, se Taxa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Taxa)
TAXA
Information
GenreDramafilm Rediger på Wikidata
Skrevet afJohn Stefan Olsen,
Nikolaj Scherfig,
Stig Thorsboe,
Søren Sveistrup,
Lone Scherfig med flere Rediger på Wikidata
MedvirkendeDavid C.H. Østerbøg,
Claus Bue,
Caroline Johansen,
Anne-Grethe Bjarup Riis,
Ole Lemmeke,
Puk Scharbau,
Susan Olsen,
Thomas Levin,
Torben Jensen,
Alice Thorlacius med flere Rediger på Wikidata
Spilletid45,00 min. Rediger på Wikidata
OriginalsprogDansk Rediger på Wikidata
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner5 Rediger på Wikidata
Antal afsnit56 Rediger på Wikidata
Produktion
ProduktionslandDanmark Rediger på Wikidata
InstruktørKristoffer Nyholm,
Jørn Faurschou,
Lone Scherfig,
Peter Thorsboe,
Per Fly med flere Rediger på Wikidata
Udsendt
Oprindelig kanalDR1 Rediger på Wikidata
Musik
KomponistJacob Groth Rediger på Wikidata
Links
TAXAIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
TAXA i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

TAXA er en tv-serie fra DR1 i 56 afsnit, skrevet af Stig Thorsboe og produceret af Rumle Hammerich. Serien handler om en mindre taxacentral, Krone-Taxa, i København. Serien var en af DR's største succeser lige fra det første afsnit, der blev sendt 14. september 1997 på DR1. Serien blev sendt i perioden 1997-1999 over i alt 5 sæsoner. I første sæson lå seertallet på omkring 1 million, mens den i anden sæson steg til 1,3 millioner seere per afsnit. Sidste sæson havde knap 1,4 mio. seere i gennemsnit.[1] Alle afsnit er digitaliseret og er frit tilgængelige på DRs arkiv-hjemmeside, DR Bonanza.

Centralen har sine op- og nedture, og i løbet af serien følger vi de forskellige chauffører, radiooperatøren Lizzie og chefen Verner Boye-Larsen (John Hahn-Petersen). De har alle deres problemer både med kunder og familielivet, og hele tiden truer seriens "skurk" Hermann fra den konkurrerende central, Citybilen, der ønsker at overtage Krone-Taxa.

Inden optagelserne brugte holdet bag tv-serien en lokal taxicentral på Østerbro, Ryvang Bilen, som inspiration. Dramaseriens to radiodamer (Trine Dyrholm og Margrethe Koytu) sad et par uger på centralen for at komme ind i rollen og gøre den så realistisk som muligt.

Systemet fra serien, med klodser som viste i hvilke distrikter bilerne befandt sig, var en tro kopi af Ryvang Bilens nødsystem, ligesom døren fra serien med teksten "Radiorum – ingen adgang" også var kopieret fra virkelighedens lokale taxicentral.

  1. ^ TAXA blev DRs største hit i år, DR, 13. december 1999.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in