Taha Hussein | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. november 1889 Al Minya, Egypten |
Død | 28. oktober 1973 (83 år) Kairo, Egypten |
Ægtefælle | Sūzān Ṭāhā Ḥusayn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Al-Azhar Universitet, Kairo Universitet, faculté des lettres de Paris, Université de Montpellier |
Professorater | professor |
Medlem af | Det arabiske akademiet i Damaskus[1] |
Beskæftigelse | Litteraturhistoriker, sprogforsker, universitetsunderviser, litteraturforsker, historiker, oversætter, forfatter, litteraturkritiker, romanforfatter, politiker |
Fagområde | Litteraturvidenskab, Semitiske sprog, Arabisk studier |
Faglig interesse | Historie |
Arbejdsgiver | Kairo Universitet |
Elever | Mohammed Abdul Moid Khan[2], Amīn Khūlī |
Kendte værker | On Pre-Islamic Poetry[3], Kulturens fremtid i Egypten |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkordon af Cedertræsordenen, Storkors af civilorden af Alfonso X den Kloge (1950), Republikkens orden, FNs menneskerettighedspris (1973), Egyptiske Fortjenstorden med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Taha Hussein (arabisk: طه حسين, ægyptisk arabisk udtale: [ˈtˤɑːhɑ ħ(e)ˈseːn]; 15. november 1889 – 28. oktober 1973) var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige egyptiske forfattere og intellektuelle og en fremtrædende person i Nahdaen (den egyptiske renæssance) og i den modernistiske bevægelse i Mellemøsten og Nordafrika.[4] Hans tilnavn var "Dekanen for arabisk litteratur" (arabisk: عميد الأدب العربي),[5] og han blev kendt som Egyptens fremmeste eksponent for oplysning og litterær dannelse[6] og en grundlægger af moderne arabisk litterær kritik.[7] Som undervisningsminister i Egypten fik han indført gratis skolegang til alle. Han blev nomineret til Nobelprisen i litteratur fjorten gange.[8]
I 2022 udkom et af Husseins hovedværker Dagene, en selvbiografisk fortælling om en fattig blind egyptisk dreng, hans begær efter viden og senere sociale opstigning, på dansk.[9][10]