Tarantul-klassen

Tarantul-klassen
ORP Metalowiec (436) ved flådestationen i Gdynia.
Klasseoversigt
Type	Korvet
Tidligere bruger(e)	Sovjetunionens flåde  Volksmarine
Bruger(e)	Ruslands flåde‎  Bulgariens flåde  Indiens flåde  Marynarka Wojenna  Rumæniens flåde  Ukraines flåde  Vietnams Folkeflåde  Yemens flåde
Værft	Petrovsky-værftet, St. Petersborg samt Rybinsk- og Ulis-værfterne, Vladivostok
Tekniske data
Deplacement	540 tons
Længde	56,00 meter
Bredde	10,50 meter
Dybgang	2,50 meter
Fart	32 knob
Rækkevidde	1.650 sømil
Udholdenhed	10 dage
Besætning	50 mand
Sensorpakke	1× Spin Through navigationsradar 1× Bass Tilt ildledelsesradar 1× Peel Pair luftvarslingsradar 1× Pop Group ildledelsesradar
Artilleri	1× 76 mm kanon 2× AK-630 30 mm CIWS eller 1× CADS-N-1 Kashtan CIWS
Missiler	Enten: 4× SA-N-5 Grail SAM (1×4) 1× SA-N-8 Gremlin SAM Enten 4× SS-N-2 Styx SSM 4× SS-N-22 Sunburn SSM eller 8× SS-N-25 Switchblade SSM

Tarantul-klassen (også benævnt Molnija (lyn) eller projekt 1241) er en klasse af sovjetiske korvetter. Visionen for klassens design blev født i tegnestuen CMBK Almaz og er tænkt til at erstatte missilfartøjerne af Osa-klassen. I slutningen af 1970'erne erkendte Sovjetunionen behovet for et større fartøj med større sødygtighed, en bedre kanon og en højere placeret luftvarslingsradar (dvs. større kimingsafstand). Behovet for disse forbedringer blev understreget i Golfkrigen i 1991 da 12 irakiske missilfartøjer af Osa I-klassen blev ødelagt eller beskadiget ved hjælp af kortrækkende Sea Skua antiskibsmissiler. De blev angrebet af britiske Lynx-helikoptere, men besætningerne i missilfartøjerne kunne ikke opdage dem da de fløj under radarhorisonten. I Tarantul-klassen bliver både 76 mm kanonen samt 2 styk 30 mm CIWS brugt til luftforsvar sammen med et omfattende udstyr til elektronisk krigsførelse. En variant af klassen blev også udviklet til ASW og blev benævnt Pauk-klassen (projekt 1241.2). Tarantul-klassens koncept blev udviklet i 1970'erne i den sovjetiske flåde og blev i udstrakt grad eksporteret til lande i Warszawapagten og senere også til en del andre lande. Den indiske flåde betalte cirka 30 millioner dollars per Tarantul I i de tidligere 1990'ere. Med over 30 eksporterede fartøjer må Tarantul-klassen betegnes som en relativ stor succes for den russiske skibsbygningsindustri. Den kinesiske flåde benytter fartøjer af Tarantul-klassen, men antallet vides ikke præcist.