Tartaros

Titanen Kronos spiser sine børn, hvilken ugerning leder til, at Kronos' Zeus dræber og parterer ham og smider stumperne i Tartaros. Maleri af Giambattista Tiepolo, 1745

Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades. Det ligger lige så langt under jorden, som himlen ligger over den. Det skulle tage en ambolt ni dage at falde til bunds.[1]

Det er et fængsel til de mest forhadte forbrydere: de, der gør oprør mod de olympiske guder. I Tartaros er de bag en tyk kobbermur, og her må de for evigt tage deres straf. Uranos fængslede også kykloperne og de tre hundredearmede kæmper, der senere smedede det segl, som han selv blev kastreret med af sin søn Kronos. Efter de olympiske guders oprør (Titanomachien) blev de udødelige titaner spærret inde i Tartaros.

Modsat Tartaros er Elysium. Her kom gudernes yndlinge i levende live, og de fik evigt liv.

Ofte anses Tartaros og Gaia for forældre til Echidna, "alle uhyres moder," og Tyfon, et uhyre hvis hoved rørte ved stjernerne[1].

  1. ^ a b "Græske guder og helte" af Leo Hjortsø, Politikens Forlag 1984.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy