Terrorangrebet den 22. juli 1985 | |
---|---|
Tid og sted | |
Sted | København, Danmark |
Koordinater | 55°40′32.06″N 12°33′41.82″Ø / 55.6755722°N 12.5616167°Ø |
Dato | Mandag den 22. juli 1985 10.27 og 10.37 lokal tid |
Overblik | |
Mål | Northwest Orient Airlines' kontor på Vesterbro i København og Det mosaiske Troessamfunds synagoge i Krystalgade (tredje mål er ukendt, men menes at skulle have været planlagt mod det israelske luftfartsselskab El Al's hovedkontor på Vesterbrogade |
Angrebstype | Bombeterror |
Døde | 1 |
Sårede | 25 kvæstet ved Northwest Orient Airlines bomben 7 kvæstet ved synagogen i Krystalgade |
Terrorister | Mohammed Abu Talb, Marten Imandi, Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi fra Islamisk Jihad |
Oversigtskort | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Terrorangrebet den 22. juli 1985 var Danmarks første terrorangreb[1] i nyere tid, da to terrorbomber eksploderede i København. Den gruppe, der i 1985 sprængte to bomber mod et amerikansk flyselskab og synagogen i København, holdt til i Uppsala i Sverige. Forud for terroraktionen 22. juli 1985 var der ingen trusler og tilsyneladende ikke andet motiv, end at terroristerne i København kunne få ram på de to landes interesser på behørig afstand.
Senere fandt politiet et fingeraftryk på en af bomberne, hvilket førte til anholdelsen af den islamiske terrorist Mohammed Abu Talb, og den 21. december 1989 blev Abu Talb, Marten Imandi (en palæstinensisk-fødte svensk statsborger) og brødrene Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi dømt ved en domstol i Uppsala for en række bombeattentater i København og Amsterdam – begået i 1985. Abu Talb og Imandi blev hver idømt livsvarigt fængsel, mens Mougrabi-brødrene henholdsvis blev idømt seks år og et års fængsel for deres medvirken i terrorangrebene.[2] Den 5. oktober 2007 blev Abu Talbs og Marten Imandis livstidsdomme fra 1989 omstødt til en straf på 30 års fængsel.[3][4] I oktober 2009 blev det rapporteret at Abu Talb var blevet løsladt fra fængslet i Södertälje[5] (dømte i Sverige løslades normalt efter afsoning af to tredjedele af straffen). Alle fire terrorister havde tilknytning til den palæstinensiske terrororganisation Islamisk Jihad.[6]
Terroraktionen, hvor 1 blev dræbt og 32 såret, blev betegnet som den alvorligste i Danmarkshistorien indtil skudepisoderne i København i februar 2015.