The Great Exhibition of the works of industry of all nations (Den store udstilling af industriens arbejde fra alle nationer) også kendt som The Crystal Palace exhibition, var en international udstilling, der blev afholdt i Hyde Park i London, Storbritannien, fra 1. maj til 15. oktober 1851. Det var den første i en serie af verdensudstillinger, der blev populære op igennem det 19. århundrede. Den store udstilling blev organiseret af, blandt andre, Henry Cole og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, Dronning Victorias gemal. Den blev besøgt af flere kendte mennesker på den tid, så som den franske royale familie og forfatterne Charlotte Brontë og George Eliot.