The Highwaymen

The Highwaymen
Information
PseudonymNelson, Jennings, Cash, Kristofferson
FødtMed uret rundt øverst fra venstre: Johnny Cash (1977), Waylon Jennings (1976), Kris Kristofferson (1978), Willie Nelson (1985)
Genrecountry
Aktive år1985–1995
PladeselskabColumbia
Liberty
Associeret medJimmy Webb
Tidligere medlemmerJohnny Cash
Waylon Jennings
Willie Nelson
Kris Kristofferson

The Highwaymen var en amerikansk country-supergruppe, der bestod af fire af countryscenens største kunstnere, somvar pionerer inden for Outlaw Country-undergenren: Johnny Cash, Waylon Jennings, Willie Nelson, and Kris Kristofferson. Mellem 1985 og 1995 udgav gruppen tre albums som The Highwaymen: to via Columbia Records og ét på Liberty Records. De første tre albums havde tre singler på hitlisterne, hvor "Highwayman" nåede førstepladsen i 1985.

Mellem 1996 og 1998 lagde, Nelson, Kristofferson, Cash og Jennings stemmer til dramatiseringen af Louis L'Amour Collection, et bokssæt med syv af Louis L'Amour historier, der blev udgivet af HighBridge Company, selvom de fire kunstnere ikke blev krediteret som "The Highwaymen" i dette værk.

Udover de fire faste medlemmer, så optrådte Johnny Rodriguez med spansk vokal på "Deportee", der er en komposition af Woody Guthrie fra albummet Highwayman.

De fire medlemmer medvirkede i én film sammen; Stagecoach fra 1986.

I 1990 sagsøgte de fire oprindelige medlemmer af folkemusikgruppen fra 1950'erne og 1960'erne af samme navn The Highwaymen for deres brug af navnet, hvilket var inspireret af en ballade af Jimmy Webb, som country-sangerne havde indspillet. Søgsmålet blev opgivet, da parterne blev enige om at folkemusikgruppen ejede navnet, men at de gav en ikke-refunderbar licens til supergruppen så de kunne bruge navnet. De to grupper optrådte sammen ved en koncert i 1990 i Hollywood.[1]

  1. ^ Noble, Richard E. (2009). Number #1 : the story of the original Highwaymen. Denver: Outskirts Press. s. 146-148. ISBN 9781432738099. OCLC 426388468.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy