The Miracles

The Miracles
The Miracles med Smokey Robinson til venstre
Information
PseudonymThe Matadors, Smokey Robinson & the Miracles
OprindelseDetroit, Michigan USA
GenreR&B, Pop, Soul
Aktive år1955–1983; 1993–i dag
PladeselskabEnd, Tamla/Motown, Columbia
MedlemmerBobby Rogers
Claudette Rogers Robinson
Dave Finley
Tee Turner
Mark Scott
Tidligere medlemmerSmokey Robinson
Ronald White
Pete Moore
Marv Tarplin
Billy Griffin
Sidney Justin
Donald Griffin
Carl Cotton
Alphonse Franklin
James Grice
Emerson "Sonny" Rogers
Clarence Dawson
Eksterne henvisninger
http://theoriginalmiracles.net/

The Miracles (i perioden fra 1965 til 1972 Smokey Robinson & the Miracles) er en amerikansk rhythm and blues gruppe fra Detroit, Michigan. The Miracles var den første gruppe på pladeselskabet Motown Records, der opnåede større succes. The Miracles' single "Shop Around" blev Motowns første millionsælgende hitsingle, og gruppen identificerede i høj grad Motown op gennem 1960'erne. I samme periode blev The Miracles' oprindelige forsanger og grundlægger Smokey Robinson en af historiens mest succesfulde sangskrivere og pladeproducere.

Over en periode på 19 år opnåede The Miracles mere end 50 hits, der bragte dem på hitlisterne inden for doo-wop, soul, disco, og R&B. 25 af sangene nåede Top Ti på Billboards R&B singles chart, herunder fire nr. 1 hits. Seksten af The Miracles' sange nåede Top 20 på Billboard Hot 100, heraf nåede syv Top Ti, og to sange  – "The Tears of a Clown" (1970) og "Love Machine (Part 1) (1975)" – nåede førstepladsen.

The Miracles, der af kritikere omtales som Motowns "soul supergruppe",[1][2] er optaget i diverse "Hall of Fames", herunder Grammy Hall of Fame, Vocal Group Hall of Fame og Doo-Wop Hall of Fame og har endvidere modtaget flere priser, herunder The Rhythm and Blues Foundations Pioneer Award, og flere priser fra Broadcast Music Incorporated. The Miracles har en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Rolling Stone Magazines liste fra 2004 over historiens 100 største artister indgik Smokey Robinson & the Miracles som nr. 32.[3][4]

Motowns grundlægger og første direktør Berry Gordy udtalte om The Miracles: "Uden the Miracles ville Motown ikke være dét, som Motown er i dag".[5][6]

  1. ^ "Miracles Get Walk of Fame Honour". Talktalk.co.uk. Hentet 4. maj 2011.
  2. ^ "Smokey Robinson's the Miracles to Get Walk of Fame Star". Starpulse.com. 14. marts 2009. Arkiveret fra originalen 6. juni 2011. Hentet 4. maj 2011.
  3. ^ "Smokey Robinson and The Miracles". Bob Seger. Rolling Stone Issue 946. Arkiveret fra originalen 3. november 2008. Hentet 11. august 2011.
  4. ^ "The Immortals: The First Fifty". Rolling Stone Issue 946. Arkiveret fra originalen 20. august 2011. Hentet 11. august 2011.
  5. ^ "New Stars on Hollywood Walk of Fame". Cleveland.com. Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 24. maj 2011.
  6. ^ "Rush, the Miracles Getting Walk of Fame Stars". Buffaloathome.com. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 24. maj 2011.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy