The Rolling Stones | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | London, England, Storbritannien |
Genre | Rock, Blues, R&B, Rock and roll |
Aktive år | 1962– |
Pladeselskab | Decca Rolling Stones Records Virgin Records |
Medlemmer | Mick Jagger Keith Richards Ron Wood |
Tidligere medlemmer | Charlie Watts Bill Wyman Brian Jones Mick Taylor Ian Stewart Dick Taylor |
Påvirket af | The Beatles, Robert Johnson, Muddy Waters, Elmore James, John Lee Hooker med flere |
Eksterne henvisninger | |
RollingStones.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
The Rolling Stones er et engelsk rockband. Det blev dannet i London af Brian Jones og blev med tiden ledet af gruppens sangskriverpar, forsangeren Mick Jagger og guitaristen Keith Richards. Gruppen begyndte med at spille blues, R&B og rock'n'roll og senere fulgte andre genrer som country, reggae og disco. Under den amerikanske turné i 1969 blev The Rolling Stones, der også ofte blot kaldes The Stones, introduceret som the World's Greatest Rock & Roll Band,[1], hvilket de ofte stadig gør. Bandet har udgivet over 30 album med deres egen musik[2] og har haft 37 top-10 singler[3] I 1989 blev The Rolling Stones optaget i Rock and Roll Hall of Fame, og i 2004 blev bandet i magasinet Rolling Stone stemt ind som nummer fire på listen over de 100 greatest artists of all time.[4] The Stones' image som usoignerede og tvære unge mænd bliver efterlignet af musikere den dag i dag. The Rolling Stones har solgt over 200 millioner album.[5]