The Undertaker

Mark William Calaway
Statistik
Ringnavne Texas Red
The Commando
The Master of Pain
The Punisher
Punisher Dice Morgan
Mark Callous
Cain the Undertaker
Undertaker
Højde208 cm
Vægt130 kg
Født25. marts 1965 (59 år)
Houston, Texas
BorBastrop, Texas
Trænet afDon Jardine
Debut1987
Pensioneret2020

Mark William Calaway (født 25. marts 1965), bedre kendt som The Undertaker, er en pensioneret amerikansk wrestler, der wrestlede i verdens førende wrestlingpromotion, WWE. Han er en tidligere syvdobbelt verdensmester i WWE og er desuden berømt for sin (indtil 2014) ubrudte sejrsrække ved verdens største wrestlingshow, WrestleMania, hvor han vandt sine første 21 kampe mellem 1992 og 2013.

Calaway begyndte sin karriere i 1984 i World Class Championship Wrestling (WCCW). Han skrev kontrakt med World Championship Wrestling (WCW) i 1989, men wrestlingorganisationen forlængede ikke hans kontrakt, og han skiftede i 1991 til konkurrenten World Wrestling Federation (der skiftede navn til World Wrestling Entertainment (WWE) i 2002), hvor han siden har wrestlet under ringnavnet The Undertaker. Calaway har været i WWE siden og er i dag én af de wrestlere, der har været ansat i WWE i længst tid.

Calaways rolle som The Undertaker har to forskellige gimmicks: The Deadman og The American Bad Ass. Efter 21 sejre i træk ved WrestleMania blev han ved WrestleMania XXX besejret af Brock Lesnar i en kamp, der chokerede hovedparten af de 80.000 tilskuere og wrestlingfans verden over.

I WWE har The Undertaker vundet VM-titlen i alt syv gange. Han har vundet WWE Championship fire gange mellem 1991 og 2002 og WWE's World Heavyweight Championship tre gange mellem 2007 og 2009. I 2007 vandt han WWE's Royal Rumble og blev den første vinder, der havde kommet ind i kampen som den sidste deltager.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy