Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Theodosius Harnack | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. januar 1817 Sankt Petersborg, Rusland |
Død | 23. september 1889 (72 år) Tartu, Estland |
Far | Carl Gottlieb Harnack[1] |
Ægtefælle | Marie Harnack |
Børn | Otto Harnack, Erich Harnack, Adolf von Harnack, Axel Harnack |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser |
Arbejdsgiver | Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Theodosius Harnack (3. januar 1817 i Petrograd – 23. september 1889 i Dorpat) var en tysk teolog, far til Adolf von Harnack og Axel Harnack.
Efter først at have studeret teologi i Dorpat og senere fortsat sine studier i Berlin, Bonn og Erlangen blev han 1847 ekstraordinær og det følgende år ordentlig professor i praktisk teologi i Dorpat. I 1853 forflyttedes han til Erlangen, men kom 1866 tilbage til Dorpat, hvor sygdom allerede 1875 nødte ham til at opgive sin lærergerning.
Harnack tilhørte den strengt konfessionelle ortodoks-lutherske retning og udøvede både gennem sine forelæsninger, sine prædikener og især gennem sine talrige skrifter en betydelig indflydelse på forholdene i den livlandske kirke. Mest bekendt blandt hans videnskabelige arbejder er: Luthers Theologie mit besonderer Beziehung auf seine Versöhnungs- und Erlösungslehre, I—II (1862—86) og Praktische Theologie, I—II (1877-78).