Tidsskrift.dk

Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale tidsskriftsplatform til publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.

Ultimo 2021 gav tidsskrift.dk adgang til 175 tidsskrifter og årbøger med næsten 100.000 artikler.[1]

Platformen, som bygger på Open Journal Systems (OJS), giver de tilmeldte tidsskriftsredaktioner mulighed for selv at styre hele publiceringsprocessen. Programmet kan således anvendes til at samle al den redaktionelle kommunikation, der foregår i forbindelse med redigering af det indsendte materiale, lige fra forfatterens indsendelse af manuskript til den efterfølgende kommunikation mellem redaktør, bedømmer og forfatter. Det redaktionelle workflow afsluttes med, at redaktøren foretager den endelige online-udgivelse.

For dem, der måtte ønske det, er der mulighed for blot at anvende programmet til at publicere færdigredigerede manuskripter og således lade det redaktionelle arbejde foregå uden for programmets rammer.

Ved etableringen tilbydes alle redaktioner et kursus i opsætning og publicering af tidsskriftets indhold.

  1. ^ Alexandra Fogtmann-Schulz; Jesper Boserup Thestrup; Rie Karen Marie Iversen (23. marts 2022), "Beretning om Tidsskrift.dk og ebooks.au.dk i 2021", OJS på dansk, 13 (12), doi:10.7146/OJSSB.V13I12.131914Wikidata Q111411655

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy