Toke Gormsen

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Hällestad-sten 1 (sv) som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala.

Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986[1]) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986,[1][behøver bedre kilde] indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.[2] Det var tidligere antaget, at han var nævnt på en runesten i Aars ved Aars Kirke, den såkaldt Års-stenen, hvor der står:[3]

Forsiden: Asser satte denne sten efter sin 'drot' Val-Toke.
Bagsiden: Stenen forkynder at den længe vil stå her, den skal nævne Val-Tokes varde.

Endvidere nævnes han på Hällestad-sten 1 (sv) i Skåne, en sten rejst af Eskil efter Toke Gormsen, som han omtaler som sin hullan drōttin. Indskriften på Hällestad-sten 1 lyder:

Eskil satte denne sten efter Toke Gormssøn, der var ham en huld drot (herre). Han flygtede ikke ved Uppsala. Drenge (våbenfæller) satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.[4]

Han nævnes endvidere på Hällestad-sten 2 (sv) og Hällestad-sten 3 (sv).[kilde mangler]

I 971 omtales han som først i tyverne og dette år lod hans bror Harald ham udnævne som konge i Skåne.[kilde mangler]

Han havde, ifølge nogle angivelser, en søn ved navn Asbjørn Tokesen.[5][6][2]

Toke døde under slaget ved Fyrisvollene, som fandt sted i 986. Sammen med ham og mange andre døde også en Asbjørn, der af flere er blevet udlagt som Tokes søn, selvom 'beviset' for et sådan familieskab dog ikke er entydigt. Odinkar, biskop i Ribe, nævnes også som en søn af "Toki, hertug af Vendsyssel" i Adam af Bremens krønike.[7]

  1. ^ a b Den Store Danske / lex.dk: "Gorm den Gamle" (hentet 6. maj 2023)
  2. ^ a b S. C. Sortfeldt: "Skaane. Den gamle danske Provins". I Vendsyssel Tidende, 23. september 1935, s. 8
  3. ^ AARS-STENEN Arkiveret 7. oktober 2018 hos Wayback Machine. Aars Kirke. Hentet 7/10-201
  4. ^ "Danske Runeindskrifter: Hällestad-sten 1". Arkiveret fra originalen 9. august 2020. Hentet 29. oktober 2020.
  5. ^ Lauritz Weibull: "Kritiska undersökningar i Nordens historia omkring år 1000", Lund, 1911. (ss. 87-89)
  6. ^ S. Otto Brenner: "Nachkommen Gorms des Alten. (König von Dänemark -936-). I.-XVI. Generation", Stuttgart, 1965. (ss. 1-2)
  7. ^ Adam af Bremen (22. januar 2005). History of the Archbishops of Hamburg-Bremen. Oversat af Tschan, Francis J.; Reuter, Timothy. New York: Columbia University Press. s. 89. ISBN 9780231500852.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in