| |||
Jonas Vingegaard vandt løbet. Her i den gule førertrøje på 17. etape. | |||
Løbsdetaljer | |||
Rute | 109. Tour de France | ||
Konkurrence | UCI World Tour 2022 2.UWT | ||
Etaper | 21 | ||
Datoer | 1. – 24. juli 2022 | ||
Distance | 3.349,8 km | ||
Lande | Frankrig Danmark Belgien Schweiz | ||
Startby | København | ||
Målby | Paris | ||
Hold | 22 | ||
Startende ryttere | 176 | ||
Fuldførende ryttere | 135 | ||
Gennemsnitlig fart | 42,106 km/t | ||
Resultater | |||
Vinder | Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) | ||
Toer | Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) | ||
Treer | Geraint Thomas (Ineos Grenadiers) | ||
Pointtrøje | Wout van Aert (Jumbo-Visma) | ||
Bjergtrøje | Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) | ||
Ungdomstrøje | Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) | ||
Mest angrebsivrige | Wout van Aert[1] (Jumbo-Visma) | ||
Holdkonkurrence | Ineos Grenadiers | ||
◀2021 | 2023▶ | ||
Dokumentation |
Tour de France 2022 var den 109. udgave af cykelløbet Tour de France. Løbets første etape begyndte 1. juli 2022 med en enkeltstart i Danmarks hovedstad København. Løbets sidste etape havde søndag den 24. juli traditionel afslutning på Avenue des Champs-Élysées i centrum af Paris.
Løbet blev vundet af den danske rytter Jonas Vingegaard fra Team Jumbo-Visma. Udover den gule førertrøje, sikrede han sig også den samlede sejr i bjergkonkurrencen, ligesom han undervejs i løbet vandt to etaper. Vingegaards holdkammerat Wout van Aert vandt pointkonkurrencen, og blev kåret til løbets mest angrebsivrige rytter. Vinderen fra løbet i 2021, Tadej Pogačar, vandt ungdomskonkurrencen og endte på andenpladsen i det samlede klassement. Geraint Thomas fra Ineos Grenadiers tog sig af tredjepladsen, og Ineos Grenadiers vandt holdkonkurrencen. Sprinteren Caleb Ewan (Lotto-Soudal) blev løbets Lanterne rouge.