Trykkefrihedsselskabet af 2004

For det historiske selskab, der eksisterede 1835-1848, se Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug.
Trykkefrihedsselskabet af 2004
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer32589367 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/32589367 Rediger på Wikidata

Trykkefrihedsselskabet af 2004 er en dansk forening, der med deres egne ord "har til formål at beskytte det frie ord, hvor det trues". Selskabet har især markeret sig med kritik af islamisme, som det ser som tidens største trussel mod ytringsfriheden. Også den manglende ytringsfrihed i bl.a. Kina har dog haft fokus i foreningen; eksempelvis afholdt selskabet den 4. november 2007 konferencen Kina bag facaden med deltagelse af kinesiske menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere.

Trykkefrihedsselskabet blev grundlagt i oktober 2004 af journalist Lars Hedegaard, historiker David Gress, folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe og filosoffen Kai Sørlander. Anledningen var, at Lars Hedegaard blev nægtet optagelse i Dansk PEN, en organisation der kæmper for ytringsfrihed og imod racisme, på grund af hans kritik af islam og muslimer. Navnet er inspireret af det historiske Trykkefrihedsselskab, Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, der virkede under enevælden i tiden frem til Grundloven af 1849.

Andre personer med tilknytning til Trykkefrihedsselskabet er skuespilleren Farshad Kholgi og kunstneren Firoozeh Bazrafkan.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy