Turisme i Danmark består hovedsageligt af folk fra de omkringliggende lande især Tyskland efterfulgt af Sverige, Norge og Holland, samt danskere på ferie i deres eget land.[1][2] Turismen holder mere end 100.000 beskæftiget, og i 2013 omsatte turister for godt 87 mia. kr. i Danmark.
Danmark har mange sandstrande, der især tiltrækker tyske turister. Svenske og norske turister kommer oftere for at besøge den relativt store og livlige by København, mens mange unge skandinaver kommer efter Danmarks billige og let tilgængelige øl, vin og spiritus.[3][4]