Tyrsting Herred | |
---|---|
Amt | Skanderborg Amt |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Tyrsting Herred |
Digdag | 136192 |
Kort | |
Tyrsting Herred var et herred, der i Kong Valdemars Jordebog hed Thystinghæreth; det hørte i middelalderen til Løversyssel, senere til Skanderborg Len og fra 1660 til Skanderborg Amt. Tyrsting Herred er det midterste i Skanderborg Amt og omgives af dettes andre fem herreder, nemlig mod nord af Gjern Herred, fra hvilket det skilles ved Julsø og Gudenå, mod øst af Hjelmslev-, Voer- og Nim Herreder, hvor grænsen også for størstedelen dannes af Gudenaa (og Mossø), mod sydvest, vest og nordvest til Vrads Herred; på en del af nordvestgrænsen løber Salten Å, på sydvestgrænsen Mattrup Å.
Mellem 1970 og 2007 var området delt mellem fire kommuner og to amter: Bryrup Sogn og Vinding Sogn lå i Them Kommune, Gammel Rye Sogn lå i Ry Kommune (begge kommuner lå i Århus Amt), den sydlige del af Voerladegård Sogn lå i Gedved Kommune, og de resterende sogne lå i Brædstrup Kommune (Vejle Amt).
Efter kommunalreform i 2007 er herredet delt mellem Horsens Kommune, Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune, alle i Region Midtjylland.