UEFA Pokalvindernes Turnering er en tidligere europæisk klubfodboldturnering, der blev afholdt første gang i 1960/1961 og sidst i 1998/1999.
Turneringen bestod af samtlige europæiske landes pokalvindere. Den danske deltager i turneringen var vinderen af Landspokalturneringen. Turneringen blev afskaffet for at gøre plads til flere hold i Champions League, og den blev i stedet en del af UEFA Cuppen.
FC Barcelona vandt turneringen flest gange, nemlig 4. Fire klubber vandt den to gange: Anderlecht, Chelsea F.C., Dynamo Kijev og AC Milan.