US Open 2021 Herredouble | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | United States Tennis Association |
Turnering nr. | 141 |
Dato(er) | 1. - 10. september 2021 |
Spillested | USTA Billie Jean King National Tennis Center |
Værtsby | New York City, USA |
Underlag | Hardcourt (Laykold) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | $ 3.306.000 (ekskl. per diem) |
Vindere | |
Herredouble | Rajeev Ram Joe Salisbury (1. titel) |
US Open-mesterskabet i herredouble 2021 var den 141. turnering om US Open-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af US Open 2021 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 1. - 10. september 2021 med deltagelse af 64 par.
Mesterskabet blev vundet af Rajeev Ram og Joe Salisbury, som dermed vandt US Open-mesterskabet i herredouble for første gang. I finalen vandt den fjerdeseedede amerikansk-britiske duo med 3-6, 6-2, 6-2 over Jamie Murray og Bruno Soares, der var seedet som nr. 7. Både Ram og Salisbury vandt dermed deres anden grand slam-titel i herredouble, efter at de havde vundet deres første titel ved Australian Open 2020. For Rajeev Ram var sejren den fjerde grand slam-titel i hans karriere, eftersom han tidligere også havde vundet to mixed double-titler. Joe Salisbury havde én grand slam-titel i mixed double på cv'et, så for ham var det karrierens tredje grand slam-titel.
Mate Pavić og Bruno Soares var forsvarende mestre men deltog i dette mesterskab med nye makkere. Pavić stillede op med Nikola Mektić som makker men tabte i første runde til det amerikanske wildcard-par Nathaniel Lammons og Jackson Withrow. Soares dannede par med Jamie Murray og tabte som nævnt i finalen.