Ubaid-kulturen er en udbredt benævnelse på perioden fra omkring 6.500 f.Kr. til 3.800 f.Kr i Mellemøsten, ikke mindst Mesopotamien. Her betegner Ubaid-perioden en kultur med udviklet jordbrug, skrivekunst og brug af hest og hjul, men uden store, centraliserede imperiestater ud over forstørrede bystater. Perioden oplevede flere konkurrerende bycentre, som blev afløst af den første stat, som fra 3.500 f.Kr. rådede over hele slettelandet, Uruk.
Omkring år 4.000 f.Kr blev der gjort to opfindelser, som ændrede regionens og verdens historie dramatisk. Skrivekunsten opstod i de mindre bystater i det nordlige Mesopotamien, mens kunsten at udvinde hærdet kobber og senere bronze opstod i bjergregionerne i randzonen, hvor sådanne metaller var tilgængelige.
Også den civile og militære brug af heste blev introduceret fra Centralasien via randzonerne. Antagelig blev også vildæsler taget i brug sammen med okser for at trække plove og vogne med hjul.
Ubaid-perioden (ca. 6.500-3.800 f.Kr.)[1] er en forhistorisk periode i Mesopotamien. Navnet stammer fra Tell al-`Ubaid hvor den tidligste store udgravning af Ubaid-periodisk materiale oprindeligt blev udført af Henry Hall og senere af Leonard Woolley.[2]
I det sydlige Mesopotamien er perioden den tidligst kendte periode på den alluviale slette, selv om det er sandsynligt, at tidligere perioder findes skjult under aflejringerne.[3] I syd det har den meget lang varighed mellem ca. 6.500 og 3.800 f.Kr., hvorefter den erstattes af Uruk-perioden. [4]
I det nordlige Mesopotamien varer perioden kun fra ca. 5.300 til 4.300 f.Kr.[4] Den afløser Halaf-perioden og en overgangsperiode med Halaf-Ubaid og efterfølges af den sene kalkolitiske periode.