Ursula Reuter Christiansen | |
---|---|
Født | 13. februar 1943 (81 år) Trier, Tyskland |
Ægtefælle | Henning Christiansen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kunstakademiet i Düsseldorf |
Elev af | Joseph Beuys |
Beskæftigelse | Kunstmaler, professor, billedhugger, filminstruktør, manuskriptforfatter, kunstner |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Bevægelse | Feministisk kunst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Thorvaldsen Medaillen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ursula Reuter Christiansen (født 13. februar 1943 i Trier, Tyskland) er en dansk-tysk billedkunstner. Hun var elev på Kunstakademiet i Düsseldorf 1965-1969, hvor hun studerede under Joseph Beuys. Ursula Reuter Christiansen flyttede til Danmark i 1969 og fik kontakt til Eks-skolen. Hun var professor ved Kunstakademiet i Hamborg 1992-1997 og blev udnævnt til professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1997. Hun modtager Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Billedsproget i Ursula Reuter Christiansens værker er præget af den stærke tyske tradition for ekspressionisme og bærer ofte præg af mystik og eventyr. Hendes kunst har et stærkt feministisk fokus, og hun var af betydning for kvindebevægelsen i 1970'erne.
I 2021 medvirkede hun i DR's kunstnerkolonien med Michael Kvium, Julie Nord, Kaspar Bonnén, Sif Itona og Kim Mejdahl
Hun var gift med kunstneren og komponisten Henning Christiansen til hans død i 2008, og de fik sammen 3 børn. I 2001 repræsenterede parret Danmark på Venedig Biennalen.
Hendes ene søn er Bjørnstjerne Reuter Christiansen, medlem af den internationale anerkendte kunstergruppe Superflex
Privat er hun bosat på Møn, hvor hun har boet siden 1969.