Back بطولة العالم لهوكى الجليد 1930 ARZ Mistrovství světa v ledním hokeji 1930 Czech Eishockey-Weltmeisterschaft 1930 German 1930 Ice Hockey World Championships English Jääkiekon maailmanmestaruuskilpailut 1930 Finnish Championnat du monde de hockey sur glace 1930 French 1930-as jégkorong-világbajnokság Hungarian Campionato mondiale di hockey su ghiaccio 1930 Italian 1930. gada Pasaules čempionāts hokejā Latvian/Lettish VM i ishockey for menn 1930 NB
| VM i ishockey 1930 | |
|---|---|
| Arrangement | |
| Arrangør | International Ice Hockey Federation |
| Mesterskab nr. | 4 |
| Dato(er) | 31. januar - 10. februar 1930 |
| Værtsland(e) |  Frankrig Tyskland Østrig |
| Værtsby(er) | Chamonix Berlin Wien |
| Antal deltagere | 12 hold |
| Resultat | |
| Førsteplads |  Canada (4. titel) |
| Andenplads |  Tyskland |
| Tredjeplads |  Schweiz |
| Statistik | |
| Antal kampe | 12 |
| Antal mål | 49 (4,08 pr. kamp) |
VM i ishockey 1930 var det 4. VM i ishockey, arrangeret af IIHF, og det gjaldt samtidig som det 15. EM i ishockey. Dette var det første verdensmesterskab, der ikke blev afviklet som del af et vinter-OL. Det internationale ishockeyforbund, IIHF, havde besluttet, at VM i ishockey fra nu af skulle afholdes hvert år. I olympiske år skulle den olympiske turnering dog fortsat gælde som VM. Ishockey-VM skulle samtidig erstatte EM i ishockey, der siden 1910 havde været spillet hvert år, kun afbrudt af 1. verdenskrig. De europæiske holds placering ved VM-turneringerne skulle da danne baggrund for uddeling af EM-medaljer.
VM-turneringen fandt sted fra 31. januar til 10. februar 1930. Den franske OL-by Chamonix var blevet valgt til spillested, men efter 3. runde blev det tøvejr i byen, så naturisbanen ikke mere var spilbar. Resten af turneringen blev derfor flyttet til Berlin. Efter ønske fra østrigerne blev kampen om fjerdepladsen dog spillet i Wien. Indtil 2012 var VM i 1930 den eneste VM-turnering, der var blevet spillet i mere end et land.
Mesterskabet havde deltagelse af 12 hold. De forsvarende mestre fra Canada blev repræsenteret af klubholdet Toronto CCMs, som var direkte kvalificeret til VM-finalen. De øvrige 11 hold spillede en udfordringsrunde i cup-format, hvor man fandt udfordreren canadierne. Vinderen af udfordringsrunden spillede så mod canadierne om VM-titlen.
Canada genvandt sin VM-titel efter finalesejr på 6-1 over Tyskland, der havde vundet udfordringsrunden. Dermed havde nordamerikanerne fra ishockeyens moderland vundet alle fire hidtidige verdensmesterskaber.