VM i ishockey 1937

VM i ishockey 1937 var det 11. VM i ishockey, arrangeret af IIHF, og det gjaldt samtidig som det 22. EM i ishockey. Turneringen blev spillet 17.27. februar 1937 i London, Storbritannien.

I den indledende runde blev de 11 deltagende hold inddelt i 3 grupper, to grupper med fire hold og én gruppe med tre hold. De tre bedste hold fra grupperne med fire hold og de to bedste hold fra gruppen med tre hold gik videre til mellemrunden. Her spillede de otte tilbageværende hold i to grupper med fire hold, hvorfra de to bedste hold i hver gruppe gik videre til finalerunden, mens de øvrige fire hold måtte spille om pladserne 5-8.

Canada fik revanche for nederlaget til Storbritannien ved OL året før, og canadierne vandt dermed VM tilbage. Det var Canadas 9. VM-titel. Briterne måtte nøjes med 2.pladsen og dermed EM-titlen, som de dermed vandt for tredje gang. Bronzemedaljerne gik til Schweiz.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy