VM i ishockey 1949

Verdensmesterskabet i ishockey 1949 var det 16. verdensmesterskab i ishockey gennem tiden. Mesterskabet gjaldt også som det 27. europamesterskab. Turneringen blev spillet i Stockholm, Sverige i perioden 12.20. februar 1949.

10 hold deltog, heriblandt Danmark for første gang. Først blev der spillet en indledende runde i tre grupper, hvorfra de to bedste gik videre til finalerunden om 1.-6.-pladsen, mens de sidste fire hold spillede videre i placeringsrunden om pladserne 7-10.

Tjekkoslovakiet vandt VM for anden gang foran Canada og USA. I den indbyrdes kamp mellem guld- og sølvmedaljevinderne vandt Tjekkoslovakiet 3-2 over Canada, og det var kun Canadas tredje nederlag nogensinde ved VM.

Canadas sejr over Danmark med 47-0 i den indledende runde er (pr. 2006) stadig den største sejr nogensinde ved et A-VM, men rekorden for den største sejr ved et VM blev i 1987 overtaget af kampen AustralienNew Zealand ved D-VM 1987, som sluttede 58-0.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy