VM i ishockey 1958

VM i ishockey 1958 var det 25. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 36. EM i ishockey, og turneringen blev spillet 28. februar9. marts 1958 i Oslo, Norge.

VM året før led sportsligt set under, at flere af topnationerne boykottede mesterskabet. Men det var der bestemt ikke tale om til dette VM. På trods af, at kun otte lande stillede op denne gang, var alle de bedste nationer på plads i den norske hovedstad.

Årets suverænt bedste hold var Whitby Dunlops, der stillede op som Canadas landshold og vandt turneringen klart foran Sovjetunionen, der måtte nøjes med sølv og EM-titlen. Tredjepladsen gik til de forsvarende verdensmestre fra Sverige.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy