VM i ishockey 1974

VM i ishockey 1974 var det 41. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 52. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:

A-VM i Helsinki, Finland i perioden 5.20. april 1974
B-VM i Ljubljana, Jugoslavien i perioden 21.30. marts 1974
C-VM i Grenoble, Gap og Lyon i Frankrig i perioden 8.17. marts 1974

Der var tilmeldt 22 hold til mesterskabet. I A-VM spillede de seks bedste hold. De otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste otte hold spillede C-VM. Mesterskabet havde for første gang deltagelse af Nordkorea, og Australien deltog for første gang siden 1962.

Ved dette års A-VM blev det sportslige overskygget af de to første dopingtilfælde i ishockey-VM's historie. I den første kamp mellem Sverige og Polen blev svenskeren Ulf Nilsson testet positiv for efedrin, og seks dage senere led finnen Stig Wetzell samme skæbne i mesterskabets første kamp mellem Finland og Tjekkoslovakiet. De to spillere fik karantæne i resten af turneringen, og deres holds sejre i de to kampe blev ændret til nederlag på 5-0. Ud over de ramte hold fik dette også negativ betydning for DDR's hold, idet Polen, der var DDR's direkte konkurrent i kampen mod nedrykning, fik tildelt to uventede point fra kampen mod Sverige, der til slut viste sig at blive afgørende for stillingen i bunden af tabellen, på trods af at DDR var bedst i de indbyrdes opgør med Polen.

Sovjetunionen vandt suverænt verdensmesterskabet for 13. gang (og dermed også europamesterskabet for 16. gang), men i begyndelsen af turneringen lignede det mere en sejr til Tjekkoslovakiet, der bl.a. slog Sovjetunionen 7-2 i de to holds første kamp. Det var det sovjetiske holds største VM-nederlag siden 1955. Men i anden halvdel af turneringen tabte tjekkerne til både Sverige, Sovjetunionen og Finland, så i sidste ende blev det kun til sølvmedaljer til Tjekkoslovakiet. De forsvarende sølvvindere fra Sverige måtte denne gang nøjes med bronzen.


A-VM 1974
Guld Sovjetunionen Sovjetunionen
Sølv Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
Bronze Sverige Sverige
4. Finland Finland
5. Polen Polen
6. DDR DDR
B-VM 1974
7. USA USA
8. Jugoslavien Jugoslavien
9. Vesttyskland Vesttyskland
10. Japan Japan
11. Holland Holland
12. Rumænien Rumænien
13. Østrig Østrig
14. Norge Norge
C-VM 1974
15. Schweiz Schweiz
16. Italien Italien
17. Bulgarien Bulgarien
18. Ungarn Ungarn
19. Frankrig Frankrig
20. Kina Kina
21. Australien Australien
22. Nordkorea Nordkorea

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy